Net1 logo.

Nyheder

Sårbare systemer skal isoleres fra internettet.

René Kappelgård, Direktør for Net1, der levere sikre M2M forbindelser på VPN

Publiceret: 13 February 2018

Forfatter: René Kappelgård

Selskaber i den danske el- og naturgassektor har siden juli 2017 lavet en større oprustning af deres IT-sikkerhed. Hvis vi skal undgå hacking af forsyningssektoren i Danmark, mener jeg, at sårbare systemer helt skal isoleres fra internettet.

I løbet af december 2017 fik el- og naturgasselskaber i Danmark et svar fra Energinet, som de givetvis har ventet med spænding. Selskaberne fik nemlig svar på risiko- og sårbarhedsvurderinger, som de har lavet som del af Bekendtgørelse 515 om it-sikkerhed i el- og naturgassektoren.

Bekendtgørelsen blev udstedt af Energi-, Forsynings og Klimaministeriet i 2016, fordi de potentielle konsekvenser af hacking af forsyningssektoren er enorme. De nye regler trådte i kraft 1. juli 2017 og indebar blandt andet, at forsyningsvirksomheder skulle indgå i et samarbejde med et eksternt sikkerhedsfirma og løbende implementere tiltag og dele viden.

Det oplagte samarbejde

I Net1, der er del af et internationalt selskab, som leverer netværk og sikkerhed kloden over, er samarbejdet mellem forsyningsselskaberne og private sikkerhedsselskaber oplagt.

– Det er godt, at private leverandører bliver inddraget, for vi har et præcist billede af truslerne. Samtidig får Energinet overblik over virksomhedernes IT-sikkerhed. Begge dele kan være med til at skabe bred sikkerhed og samarbejde til gavn for alle i branchen.

Isolering er eneste sikre løsning

Vi har erfaring med at levere sikre netværksløsninger til svenske forsyningsvirksomheder og en række danske aktører. Deres måde at sikre virksomhederne er at isolere de mest sårbare netværk.

Hvis man vil være helt sikker på, at man ikke bliver hacket, skal man isolere de mest vitale systemer, så hackere ikke kan ramme dem via internettet. De ansatte kan stadig tilgå internettet på andre måder, men man undgår mareridtsscenariet, hvor en hacker slukker for strømmen for en hel by.

I 2015 blev det ukrainske elnet ramt af et cyberangreb, hvor hackere lukkede strømmen for 230.000 mennesker. NRGi blev også ramt af cyberangreb i 2015, men strømmen gik ikke.

Næste skridt

El- og naturgassektorens arbejde med at forbedre it-sektoren er sat i gang og kommer til at løbe i lang tid fremover. Risikovurderingerne skal bruges til at lave beredskabsplaner og tiltag, der gør de enkelte selskaber mindre sårbare mod hacking og uheld. Siden skal de beredskabsplaner justeres løbende gennem løbende øvelser og deling af viden om nye trusler.

 

Læs mere om Net1’s VPN løsninger her.

Relaterede nyheder

Du er måske interesseret i


Accepter cookies

Vi bruger cookies på denne side til at forbedre din brugeroplevelse

Klik her for at læse mere om vores privatlivspolitik og få mere information om de cookies, der benyttes på siden.