Net1 logo.

Nyheder

Hvad er IoT?

Mikael Andersen

Publiceret: 1 November 2019

Forfatter: Mikael Andersen

IoT guide

Vi har lavet en IoT guide, der giver et hurtigt overblik over tingenes internet. Her kan du finde enkle svar på de spørgsmål, vi oftest får om IoT. Vi kommer genre forbi og fortæller mere om IoT og hvad det kan bruges til. Benyt kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere.

Hvad er IoT?

IoT eller Internet of Things er et system af forbundne enheder, der kan sende data over et netværk uden menneskelig interaktion.

Enhederne kan være computere, maskiner, bygninger, objekter, dyr eller personer, som er udstyret med et unikt nummer, så de kan identificeres på netværket (Unique Identifier, UID).

Der findes mange måder at bruge IoT på. Vi har samlet nogle eksempler herunder fra de brancher, vi selv leverer kommunikationsløsninger til.

Du kan læse mere om hvad IoT er her.

Hvordan bliver IoT-sensorer forbundet?

Alle IoT-sensorer skal forbindes over et netværk. Der findes flere forskellige teknologier, der kan benyttes til formålet. Hos Net1 har vi valgt primært at fokusere på teknologien LoRa, der er enkel at komme i gang med, har en lav pris per enhed og er velegnet til at sende små datamængder over lange afstande. Du kan læse mere om LoRa her.

Den centrale komponent netværket er LoRa-gatewayen, som er knudepunktet for alle sensorerne. Gatewayen er forbundet til internettet og sender data fra sensorerne videre til dig via en netværksserver. Du kan læse mere om IoT gateway her.

Hvad er formålet med IoT?

Med IoT bliver industriens og hverdagens ting intelligente ved at opsamle og sende data, som kan omsættes til nuanceret viden om eksempelvis temperaturer, forbrug, besøgende eller adfærd. Jo mere data du kan indsamle, jo større indsigt har du, så du kan træffe de rigtige beslutninger. En effektiv IoT-strategi kan være nøglen til at optimere omsætning, indtjening og kundeoplevelse. Desuden åbner teknologien op for udvikling af helt nye produkter og services. Læs mere her.

Hvilke data kan jeg indsamle?

Alt efter hvilke informationer, du er interesseret i, kan dataindsamlingen tilpasses. Et træ eller en mark kan fortælle dig, hvornår der skal vandes. En skraldespand eller postkasse kan fortælle, hvornår de skal tømmes. Et vejskilt kan fortælle, om det står skævt eller er væltet. Og en brønd kan fortælle, om det er sikkert at gå ned i den.

Det kan også være noget så simpelt som data om hvorvidt temperaturen er reguleret i en bygning, om alarmen er aktiveret, eller hvornår et mødelokale er booket. Mulighederne er stort set uendelige. Læs mere her.

Hvilket netværk benytter I?

Vi har valgt at fokusere på LoRa (long Range), som er billigt at komme i gang med og er ideelt til at sende små mænger af data med batteridrevne sensorer over store afstande. Dette i kombination med vores eget 450 MHz-netværk gør det muligt at oprette et LoRa-netværk overalt i Danmark. En enkelt gateway kan nå et areal på op til 100 Km2. Læs mere om LoRa her.

Hvad skal der til for at komme i gang med IoT?

  • Sensorer som skal indsamle data
  • Gateway der opretter et Lora-netværk
  • Plads på en netværksserver
  • Applikation der viser dine data på en overskuelig måde
  • Dataabonnement

Er det muligt at sikre sit LoRa netværk?

Det helt korte svar er ja selvfølgelig. LoRa-teknologien indeholder 2 sikkerhedslag, som sikrer kommunikationen fra den enkelte måler til den applikation, hvor dataene lagres. Du kan læse mere om Sikkerheden i LoRa-netværk her.

Hvad koster det at få et LoRa-netværk?

Der findes et bredt udvalg af IoT-sensorer, og priserne starter ved ca. 300 kr. pr. enhed. Læs mere om IoT-devices her.

IoT-gateways findes i forskellige varianter med priser fra helt ned til 1500 kr. pr. gateway. Læs mere om IoT-gateways her.

Prisen for netværksserver og applikation varierer. Priserne starter ved ca. 25.000 kr. Der findes gratis community-versioner, så du kan opsætte enkelte sensorer og teste løsningen og teknologien, inden du beslutter dig. Læs mere om IoT-netværk her.

Vi kan hjælpe dig i gang med en samlet løsning eller med de dele af netværket eller hardwaren, du har brug for hjælp til. Hvis du vil vide mere, kan du ringe til os på tlf. 38 41 41 41 eller sende en mail på m2m@net1.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.

Du kan læse meget mere om IoT her.

Vil du vide mere om IoT?

Vi kommer gerne forbi

Udfyld formularen og vi kontakter dig hurtigst muligt

Relaterede nyheder

Du er måske interesseret i


Accepter cookies

Vi bruger cookies på denne side til at forbedre din brugeroplevelse

Klik her for at læse mere om vores privatlivspolitik og få mere information om de cookies, der benyttes på siden.