Net1 logo.

Nyheder

Net1 M2M forbindelser

René Kappelgård, Direktør for Net1, der levere sikre M2M og IoT forbindelser på VPN

Publiceret: 17 December 2018

Forfatter: René Kappelgård

Muligheden for at tilslutte forskellige intelligente enheder og applikationer via såkaldte M2M- (Machine-to-Machine) tjenester efterspørges i stigende grad blandt mindre virksomheder. Traditionelle M2M-tjenester er løsninger til håndtering af betalingstransaktioner samt alarm og overvågning. Nu udvikles løbende nye og innovative applikationer og tjenester inden for de fleste brancher.

Nogle eksempler på udviklingen er:

Det bæredygtige landbrug 
M2M-forbindelser bidrager til at holde styr på og optimere landbruget. Ved at indsamle og analysere datamålinger om klima, vand og varme kan forbruget af for eksempel kunstgødning og kemikalier mindskes. Resultatet bliver et mere effektivt og bæredygtigt landbrug.

Den intelligente ejendom 
– Krav om øget energieffektivisering lægger pres på små og store byggefirmaer og ejere af fast ejendom. Mere effektiv drift og vedligeholdelse giver også muligheder for store besparelser. Ved at installere sensorer i og uden for ejendommen kan ejere og ejendomsbestyrere måle og analysere temperatur og energiforbrug for på den måde at optimere og styre energiforbruget.

Det effektive skovbrug 
– De moderne danske skovbrugs fokus på at minimere lagerbeholdningen, strømline produktionen og holde udgifterne nede er sket gennem udviklingen af applikationer kombineret med avancerede geografiske data.  Via en mobilapplikation i skovmaskinerne kan medarbejderne i skoven hurtigt få adgang til informationer om, hvad og hvor meget der er fældet, sammen med kort og logistikinformation om aktuelle opgaver. De kan endda rapportere, hvor meget de selv har fældet, og hvornår de er færdige med deres opgaver. På den måde kan skovbruget effektiviseres.

Den kontrollerede byggeplads 
– I en byggeproces er det bygherrens ansvar at have kontrol med processen 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Det er en grundlæggende forudsætning for at kunne holde budgettet og sikre en effektiv proces.  De udfordringer, man kan støde på, kan være porte og døre, som ikke er lukkede, for høj luftfugtighed og for højt energiforbrug. Intelligente målere og sensorer tilsluttet til en applikation hjælper byggefirmaet med at minimere risikoen og sænke omkostningerne.

Den hjælpsomme bygning 
– Strategisk placerede digitale informationsskilte letter arbejdet for dem, som arbejder og besøger bygninger og lokaler. Ved hjælp af en intelligent M2M-forbindelse holdes informationerne på skiltene individuelt opdateret, hvilket minimerer risikoen for vildledende information. Dette mindsker også belastningen på den bemandede reception. En stabil forbindelse er den grundlæggende forudsætning

Der er mange eksempler på små og mellemstore virksomheder, der drager fordel af M2M-tjenester til at udvikle, effektivisere og forbedre forretningen. Hvordan er udviklingen inden for din branche? Og hvad mener du kunne være vigtigt at måle, overvåge eller styre i din virksomhed?

Uanset hvilken applikation, der er tale om, er en stabil og pålidelig internetforbindelse en forudsætning for et godt resultat. I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at koble tjenesten på virksomhedens faste internetforbindelse, er en mobil M2M-forbindelse et stærkt alternativ. Visse virksomheder vælger også en kombinationsløsning med både fast og mobil forbindelse.

For den mobile forbindelse til din M2M-tjeneste spiller både hastighed og datamængde en rolle, når du skal finde det bedste alternativ. Traditionelt har mængden af data, som samles ind via mobile M2M-forbindelser, været relativt begrænset. I dag bliver det mere almindeligt at indsamle data fra en enhed eller applikation for sidenhen at bruge informationen til at fjernstyre enheden eller tjenesten. I takt med at løsningerne bliver mere avancerede, øges kravet også til den datamængde, som forbindelsen skal kunne håndtere.

Relaterede nyheder

Du er måske interesseret i


Accepter cookies

Vi bruger cookies på denne side til at forbedre din brugeroplevelse

Klik her for at læse mere om vores privatlivspolitik og få mere information om de cookies, der benyttes på siden.