Net1 logo.

Nyheder

Fremtiden er her allerede

Publiceret: 25 April 2018

Forfatter: Troels Jespersen

450 MHz-frekvensen er ideel til IoT

450 MHz-frekvensen er ideel til IoT. Sådan sagde Tor Leif Aarland fra Nokia i midten af april da han holdte oplæg på Net1. Han står for Nokias salg af radioprodukter i Norden, Baltikum, UK og Irland. På vores kontor i Stockholm holdt han et oplæg om 450-MHz-båndet og IoT. Han talte bl.a. om, hvorfor 450-MHz-frekvensen er så ideel til IoT. Her har vi samlet dele af hans oplæg og de vigtige pointer og fordele ved 450-MHz-båndet til IoT-løsninger.

Mindre signaltab i 450-MHz-båndet

For at forklare, hvorfor 450-MHz-frekvensen passer så godt til IoT-løsninger, vil vi først beskrive egenskaberne ved de forskellige frekvenser.

Når radiobølger spredes, sker det over en større overflade. Jo større spredningen er jo mere tabes af signalet styrke. Tab af signalets styrke er proportionalt med afstanden fra basestationen til frekvensen. Jo højere frekvensen er, desto større er tabet. Radiobølger ved 1.800-MHz- eller 2.100-MHz-frekvenser (typisk for mobilnettet) mister derfor signalstyrken i større grad end  450-MHz-frekvensen. I forbindelse med dækning er den radius, som hver celle dækker, ca. fem gange større på 450-MHz-båndet end på 2.100-MHz-båndet.

Hvad der også skal tages højde for, er, at signalet i mange tilfælde skal både gennem vægge eller vinduer, samt forskellige typer af materialer som vil svække signalet. Fordelen ved 450-MHz-frekvensen er, at signaltabet er meget mindre – ca. halvt så stort – sammenlignet med f.eks. tabet i de normale mobilnetværk (1.800 og 2.100 MHz).

Refleksion, scattering og refraktion

Der er også andre fænomener, der påvirker, hvordan radiobølger spredes. Her er et par måder.

  • Refleksion betyder, at radiobølger, der rammer en overflade, der er signifikant større end bølgelængden, reflekterer signalet fuldstændigt. Ved højere frekvenser reflekteres signalet ofte på denne måde, fordi bølgelængden er kort.
  • Men ved 450-MHz-frekvensen er bølgelængden længere – hele 67 cm lang. Dette betyder, at hvis radiobølgen rammer et område mindre end 67 cm, vil den ikke blive reflekteret, men i stedet spredes. Dette fænomen kaldes scattering (spredning) og fører til øget dækning.
  • Signaler kan også bøjes i et fænomen kaldet refraktion. Det sker, hvis signalet rammer en overflade af samme størrelse som bølgelængden. Dette vil bryde og ændre signalets bane, hvilket giver anledning til udvidet dækning.

Kort sagt vil alle disse egenskaber, der giver anledning til øget signalspredning, give bedre dækning. Derfor kan 450-MHz-signalet fra en enkelt basestation både nå et køretøj i bevægelse dybt nede i en dal og en elmåler i et kælderrum. Signalet når også højt op over jordoverfladen – det kan f.eks. bruges til kommunikation med en helikopter.

Fortsat udvikling af 450-MHz-båndets økosystem

Grunden til, at frekvensen er blevet brugt på så mange områder, er netop de mange særlige egenskaber, vi har nævnt ovenfor. Omkring 1981 blev moderne mobilkommunikation skudt i gang med NMT- netværket. Pga. den store dækning, var det muligt at dække hele Danmark med et meget få antal master. Det betød også dækning steder, hvor der den dag i dag ikke er muligt at opnå forbindelse. Den samme frekvens er også blevet brugt til PMR (privat mobilradio) som f.eks. politiradio, walkie-talkier og meget mere. Og nu forventes 450-MHz-båndet også at blive en vigtig del inden for ​​IoT-kommunikation.

I nogle lande bruges frekvensen allerede til forskellige IoT-tjenester i den offentlige sektor. Og mange andre brancher er også begyndt at få øjnene op for de fordelene. Der er derfor et øget incitament til at fortsætte den udvikling af økosystemet der er i gang i dag. Pt. bliver det drevet af div. interesseorganisationer  450 MHz Alliance og standardisering gennem 3GPP.

Vi har flere steder her på siden skrevet om 450 MHZ-frekvensen. Du kan læse meget mere om, hvordan vi har lært det nye tricks her. 

I Danmark har der mange som har stor fordel af at benytte 450 frekvensen. Det gælder også i Næstved hvor hjemmeplejen bruger, så de altid har adgang til journaler, uanset hvor de er henne i kommunen. Du kan læse meget mere om den både de bruger den i casen her. 

Relaterede nyheder

Du er måske interesseret i


Accepter cookies

Vi bruger cookies på denne side til at forbedre din brugeroplevelse

Klik her for at læse mere om vores privatlivspolitik og få mere information om de cookies, der benyttes på siden.